Jobopslag
31. maj 2018

Midt Factoring søger Key Account Manager med ansvar for egen kundeportefølje til nyoprettet stilling


Jobopslag

Midt Factoring A/S udvider med endnu en Key Account Manager

Midt Factoring A/S oplever en øget interesse for vores løsninger, og derfor udvides medarbejderstaben med yderligere en Key Account Manager til Account Management.

Som Key Account Manager får du ansvaret for din egen kundeportefølje. Du overtager ansvaret for kunden fra Salgschefen, når aftalen er solgt, men du involveres/inddrages ret tidligt i processen for at sikre en optimal opstart. Med reference til CRM Chef Lone Plagborg skal du sammen med det øvrige team af Key Account Managers og Account Managers sikre, at Midt Factoring A/S leverer den ydelse, der er aftalt.

Af primære arbejdsområder kan nævnes:

Du vil blive ansvarlig for din egen kundeportefølje – herunder årlige kundemøder og audit, prisfastsættelse af produkter, udarbejdelse af kreditindstillinger og løbende gennemgang af vilkår på factoring-engagementet. Du vil ligeledes i samarbejde med den ansvarlige Account Manager på sagen have ansvaret for, at der udvikles og optimeres på den bestående kundeportefølje. Du vil ind imellem blive inddraget tidligt i opstartsfasen og have sambesøg hos potentielle kunder med den ansvarlige Salgschef på sagen, hvorefter du vil blive den primære nøgleperson, som skal sikre, at grundlaget for at bevillingsprocessen kan sættes i proces er tilstede.

Du motiveres af at være en del af et team, som ofte er presset af deadlines. Du har stort behov for, at dine kompetencer bringes i spil, og for at lykkes er du klar over vigtigheden af, at dialog og samarbejde sker i samspil med kompetente kollegaer.

I din dialog med kunderne vil du møde beslutningstagere og CFO-niveauet i virksomheden, ligesom der også vil være dialog med repræsentanter i kapitalfonde.

Som person er du i stand til at skabe troværdige relationer. Du har en struktureret tilgang til opgaver, og du har sans for detaljen, som er vigtig i forhold til at sikre, at bl.a. sikkerheder m.v. er på plads, så kunden kan få den nødvendige finansiering. Opgaven stiller endvidere store krav til din lytteevne og spørgelyst for at afdække kundens behov.

Personlige kvalifikationer

Som person skal du være analytisk, proaktiv, struktureret, og du skal have gode kommunikative evner.

Din baggrund: Vi forestiller os, at du har min. 5+ års erfaring som erhvervsrådgiver, Key Account Manager eller lignende erfaring fra den finansielle verden, hvor du har haft ansvaret for større og mellemstore virksomheder.

Uddannelse: Gerne HD i regnskab eller revision eller stærk regnskabsmæssig forståelse

Sprog: Du behersker engelsk i skrift og tale på professionelt niveau 

Arbejdssted: Ikast

Tiltrædelse:  Senest 1. september 2018

Midt Factoring A/S tilbyder dig

Vi tilbyder et selvstændigt og spændende job i en virksomhed, som er en del af en stærk koncern. Huset er præget af et uformelt og åbent arbejdsmiljø med en humoristisk tone, hvor der hersker stor passion og engagement, og hvor vi har arbejdsglæde og kundens behov i fokus. Du vil få både faglige og personlige udfordringer.

Spørgsmål og ansøgning:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller du ønsker en uforpligtende drøftelse af dine muligheder, er du velkommen til at kontakte CRM & HR Chef på telefon 51 26 12 67. Du er også velkommen til at sende en ansøgning pr. mail til job@midtfactoring.dk.

 

Midt Factoring A/S indgår som et 100% ejet datterselskab af Natixis koncernen.

Natixis er en fransk børsnoteret koncern og en del af Groupe BPCE med kerneområder inden for Corporate, Investment og Financial Services. Groupe BPCE er den næststørste bankkoncern i Frankrig med 36 millioner kunder fordelt på to netværk, Banque Populaire og Caisse d’Epargne.

På verdensplan er der mere end 16.000 medarbejdere i koncernen.

I Danmark er der 60 medarbejdere i Midt Factoring A/S, som blev etableret i 1978, hvor udgangspunktet var finansiering og finansielle serviceydelser. I 1986 introduceredes det første "full-service"-koncept, som siden har dannet grundlaget for produkter og serviceydelser inden for finansiering, debitoradministration, risikodækning og relaterede ydelser.

På vegne af kunder håndterer Midt Factoring A/S årligt et cash-flow på et to-cifret milliardbeløb.

Se www.midtfactoring.dk for yderligere information

 

 

Kontakt

Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her