Factoring er konkurrencedygtig likviditet

Skræddersyede løsninger er vores speciale

Der findes ikke to virksomheder, der er ens, og derfor er behovene også meget forskellige. Hos Midt Factoring er vi specialister i at sammensætte en løsning, som præcist er tilpasset dit behov.

Vores speciale er totalløsninger, hvor du outsourcer hele debitorfunktionen og dermed placerer det samlede ansvar for området hos os. Men vi kan også løse dele af dine debitoropgaver, mens du selv tager dig af resten. I sådanne tilfælde vil du typisk selv skulle stå for de fleste administrative opgaver, mens Midt Factoring tager sig af debitorfinansieringen.

Det koster mindre, end du tror

Det vil normalt ikke være dyrere at outsource debitorbogholderiet til os, end hvis du løser opgaverne internt i virksomheden. Det skyldes, at vi er specialister på området og har udviklet avancerede IT systemer og procedurer, som gør arbejdet mere effektivt. Hertil kommer, at vi sørger for, at bogholderiet konstant er fuldt funktionsdygtigt uanset sygdom eller ferie, og at der hele tiden følges op på dine debitorer.

Prisen for en løsning afhænger af forudsætninger og sammensætning: f.eks. antal årlige fakturaer, antal debitorer, ønsker til opfølgningsprocedurer, brug af fakturadistribution, risikodækning etc. etc.

Som en del af en stor international finansiel koncern har vi direkte adgang til det globale kapitalmarked og har derfor mulighed for at formidle likviditet på meget konkurrencedygtige vilkår – f.eks. i forhold til en kassekredit. Samtidig har vi mulighed for at tilbyde attraktive løsninger inden for risikodækning og valutasikring.

Kontakt

Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her