EULA / Slutbrugerlicensaftale

Slutbrugerlicensaftale (EULA)
for
Microsoft Business Central integrationskomponent

Denne slutbrugerlicensaftale ("EULA") gælder for brugen af Microsoft Business Central integrationskomponenten ("Komponenten") til de relevante Midt Factoring system(er), som er licenseret af Midt Factoring A/S til dig/jer eller den virksomhed, du/I repræsenterer ("Kunden").

NB! Komponenten må kun anvendes af eksisterende kunder hos Midt Factoring. Såfremt der ikke er indgået en aftale med Midt Factoring vedrørende factoring hos Midt Factoring, er du/I eller den virksomhed, du/I repræsenterer, derfor under ingen omstændigheder berettiget til at downloade og/eller anvende Komponenten, og enhver sådan anvendelse vil være en overtrædelse af EULA’en.

1. AFTALEDOKUMENTER

1.1 Ud over det, der fremgår af EULA’en, gælder den/de eksisterende aftale(r) mellem Midt Factoring og Kunden ("Aftalen") mutatis mutandis på brugen af Komponenten. Komponenten anses som en integreret del af det/de System(er), der er licenseret i henhold til Aftalen.

1.2 Medmindre andet fremgår har definerede termer samme betydning som angivet i Aftalen.

2. TILDELING AF BRUGSRET OG IMMATERIELLE RETTIGHEDER

2.1 Kunden tildeles en tidsbegrænset, ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv ret til at anvende Komponenten som led i ydelserne og på samme vilkår som fastsat i Aftalen.

2.2 Midt Factoring forbeholder sig alle rettigheder til Komponenten, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i Aftalen. Kunden opnår alene en brugsret til Komponenten som fastsat i EULA’en og i Aftalen.

2.3 Kunden må ikke foretage reverse engineering, adskille eller dekompilere Komponenten, ud over hvad der udtrykkeligt er tilladt i henhold til ufravigelig dansk lovgivning.

2.4 Enhver handling i strid med denne bestemmelse 2 anses for væsentlig misligholdelse af Aftalen, og giver Midt Factoring ret til at ophæve Aftalen uden varsel samt straks at bringe Kundens brugsret til Komponenten til ophør.

3. ANSVAR

3.1 Midt Factoring påtager sig ikke noget ansvar vedrørende Komponenten, herunder ansvar for krænkelse af tredjemands rettigheder, ud over hvad der udtrykkeligt er fastsat af Aftalen.

4. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE

4.1 EULA’en gælder i den periode, hvor Kunden anvender Komponenten.

4.2 Såfremt Aftalen, eller de dele heraf, der vedrører brugen af Komponenten, ophører, skal Kunden straks ophøre med at anvende Komponenten, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt med Midt Factoring.

Kontakt

Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her