25 års jubilæum
1. oktober 2025

Tillykke til Søren S. Larsen


Den 1. oktober 2025 har administrerende direktør Søren S. Larsen været ansat i Midt Factoring A/S i 25 år. Samme dag har Søren 35 års jubilæum i den finansielle sektor, da han den 1. oktober 1990 startede som bankelev i Aktivbanken A/S.

Igennem sin karriere hos Midt Factoring A/S har Søren bestredet flere stillinger, hvor han i 10 år varetog stillingen som Kreditchef, inden han blev udnævnt til Business Line Manager, og siden den 1. januar 2013 har han fungeret som administrerende direktør.

Søren udtaler:

”Det er en ære og fornøjelse at være en del af Midt Factoring A/S, også 25 år efter jeg startede i selskabet. Jeg er taknemmelig for det fokus og det sammenhold, der er i virksomheden blandt kollegerne, og alle har fokus på at yde god service i forhold til debitoradministration og debitorfinansiering i en stærk, uformel og kompetent organisation. Det er givende hver dag at lave gode løsninger til vores klienter, og med den ejerstruktur, vi har i Midt Factoring A/S med BPCE Factor som ejer, da har vi alle muligheder for at vækste yderligere inden for vores forretningsområde.”

Ud over at bestride posten som administrerende direktør for Midt Factoring A/S er Søren mangeårigt medlem af bestyrelsen for Finans & Leasing, hvor han bestrider posten som sektorformand for factoring, ligesom han er næstformand for bestyrelsen i Innovatorium A/S.

Privat er Søren gift på 25. år med Pia, og sammen har de børnene Nikoline på 22 år og Tobias på 26 år.

Midt Factoring A/S ønsker Søren tillykke på dagen, og jubilæet markeres med en reception i Midt Factoring A/S’ lokaler den 1. oktober 2025.

Kontakt

Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her